Der mangler stadig viden om skuldersår

Artikel fra Maskinbladet  d. 30. marts 2007.

af Dyrlæge Michael Agerley, SvineVet, Haderslev

 

Antallet af skuldersår er faktisk faldet markant, men der er behov for en nærmere undersøgelse af udviklingen af skuldersår og opståen af skader på soens skulderparti.

 

Der har i den forløbne tid atter været et stort fokus på antallet af skuldersår i danske besætninger.

Ifølge mediernes udlægning er antallet af skuldersår i de danske besætninger næsten steget. Dette stemmer dog ikke overens med virkeligheden, da antallet af skuldersår faktisk er faldet markant, men der er afsat flere resourcer til at finde dem i kødkontrollen, lige som dyrlægerne i kødkontrollen også er blevet bedre til det.

Der findes dog stadig besætninger der ikke håndterer problemet godt nok og som i høj grad er medvirkende til, at offentlighedens interesse hviler på de danske sobesætninger.

Udviklingen af skuldersår er stadigvæk ikke undersøgt særligt grundigt, hvilket er kritisabelt. Når en landmand bliver anmeldt for at have leveret en so med grad 4 skuldersår til slagteriet, er argumentationen, at han ikke har handlet i tide og dermed ikke passet ordentligt på soen.

Dette beror på antagelsen af, at skuldersår udvikler sig udefra og ind mod knoglen (fra grad 0 til grad 4), og at denne udvikling af såret tager nogen tid – i hvert fald så lang tid, at landmanden burde have handlet og flyttet soen til en sygesti.

 

Billede mangler.		Billede mangler.
Figur 1. Tværsnit af skalderblad. Over muskelkammen ses en stor skade i spæklaget (sort pil), men der er ingen skader i den overliggende hud. Havde der været hul på huden, var der pludselig tale om et anmeldepligtigt grad 3 skuldersår.		Figur 2. På billedet ses to skulderbladsknogler, hvor der er tydelige knoglenydannelser på muskelkammen til højre (sort cirkel). Knoglenydannelserne gør at der er tale et grad 4 skuldersår, og de kan ikke ”hele op”.

 

 

Mange store skader under huden

Jeg har sammen med dyrlæge Peter Høgedal, Pigvet Consult, og Birthe Pedersen, Danish Crown, undersøgt skulderblade fra 49 søer med skuldersår og 45 søer uden skuldersår.

Hos 23 af de 45 søer uden skuldersår fandt vi skader i spæklaget uden, at huden var involveret. I nogle tilfælde var skaden omfattende (se Fig 1).

Hos søerne med skuldersår var der en tydelig sammenhæng mellem bredden af skulderbladet og forekomsten af skuldersår, hvilket kan forklares med, at skaderne opbygges over tid, idet bredere skulderblade er lig med ældre søer.

Den høje forekomst af skader i spæklaget hos tilsyneladende normale søer kan være forklaringen på, at selv alvorlige skuldersår kan opstå meget hurtigt.

Er der store skader i spæklaget, og går der efterfølgende hul på huden, vil skuldersåret blive kategoriseret som grad 3 og vil derfor være anmeldepligtig. Det er dermed ikke altid sikkert, at landmanden har mulighed for at reagere hurtigt nok, da anmeldepligtige skuldersår muligvis kan opstå i løbet af meget kort tid.

 

Forkert gradsinddeling

Skuldersårene gradinddeles ofte forkert ude i besætningerne, således at søer, der skulle have været aflivet på grund af grad 3 og 4 skuldersår, i stedet for sættes i en sygesti, hvor såret ”heler op”.

Kun grad 1 - 3 skuldersår kan hele op, da de kun omfatter skader i huden og spæklaget.

Ved grad 4 skuldersår heler kun hud og spæklag op, men ikke den dybereliggende knogleskade. En knogles reaktion på en skade er at danne mere knoglevæv (knoglenydannelser). Knoglenydannelser forsvinder aldrig igen, og dermed ligger der et gemt bevis på, at soen har haft et grad 4 skuldersår (se fig 2).

Under slagteprocessen ”punkterer” huden ofte over gamle skuldersår, da den ikke er så elastisk som normalt. Herved vil knogleskader blotlægges med politianmeldelse af landmanden til følge. Det er derfor meget vigtigt, at man vurderer skuldersår meget grundigt, inden soen sættes i en sygesti.

 

Fokus på problembesætninger

Efter min mening skal udviklingen af skuldersår og opståen af skader på soens skulderparti undersøges bedre.

De åbne skuldersår er nok kun den synlige del af problemet. Der bør derfor laves flere undersøgelser, der klarlægger, om skuldersår og dybe skader i spæklaget er relaterede til bestemte typer opstaldningsforhold og management.

Gradinddelingen af skuldersår fortæller noget om sårets udbredelse, men ikke nødvendigvis noget om, hvor lang tid det har været synligt for landmanden.

Der bør fokuseres mere på problembesætninger i stedet for på enkeltsager. Jeg mener, det er mere meningsfyldt at se på en besætnings samlede antal søer med skulderskader end, om de har én so med et grad 3 skuldersår. Besætninger der har få skulderskader på søerne har en bedre opstaldningsform og management.

 

Risikosøer skal have en måtte

På slagterierne registreres antallet af søer med trykninger og skulderskader allerede. Disse data kunne eventuelt bruges til at identificere problembesætninger med.

Problemet med skuldersår/skulderskader er dog løst i mange besætninger i dag. Nøglen er fokus på en præventiv indsats i form af god huldstyring og korrekt håndtering af søer med risiko for at udvikle skuldersår.

Riskofaktorer for at udvikle skuldersår er alder, dårligt huld, tidligere skulderskade samt benproblemer og sygdom. Sådanne søer skal altid ligge på en gummimåtte i farestalden og ikke først få en måtte under sig, når såret opstår.

Flere landmænd har valgt at lægge gummimåtter i alle farestier således, at de ikke skal bruge tid på at flyttet dem rundt.