Klovsundhed ved Søer

Af Svinefagdyrlæge Kristian T. Havn, Svinevet og faglig chef Hans Aae, Vitfoss

 

Haltheder ved søerne er et velfærdsmæssigt og dermed også et økonomisk problem i mange sohold. Ud over at være smertevoldende medfører lidelser i benene en øget risiko for, at dyrene må sættes ud eller aflives inden de har opnået et maksimalt økonomisk afkast i produktionen. Over halvdelen af de aflivninger der foretages af danske søer, skyldes forskellige betændelsestilstande i benene (led og knogler). Forskellige lidelser i klovene er en væsentlig årsag til disse haltheder. Ikke bare pga. af smerter, men også fordi delvist ødelagte klovdele danner en indgangs port for bakterier fra stibunden, der kan vandre op gennem benets blod- og lymfekarsystem og give betændelse.

 

 

 

 

Billedet viser en skematisk tegning af en griseklovs opbygning.

Tegning: Dyrlæge Kaj Vestergaard, DMA.

 

 

 

Der findes en række forskellige typer af klovlidelser, men årsagen til de enkelte typer kendes ikke altid i detaljer. I de fleste tilfælde er der sandsynligvis tale om flere forskellige ”uheldige” forhold, der skal være til stede, før der opstår et regulært problem.

 

Klovens opbygning kræver, at belastningen af de enkelte klovdele skal være ”normale”. Grisens yderklove bærer ca. 80% af benets vægt, mens inderklovene står for de sidste 20%. Har soen for små inderklove (inder- og yderklove skal være ca. lige store), en forkert tåvinkel, forvoksede klove pga. mangelfuldt slid (typisk ved ældre søer) m.v., forskydes den normale vægtfordeling. Derved opstår der en uforholdsmæssig stor belastning af enkelte klovdele, og det kan de ikke holde til i længden.

 

Forskellige fodringsmæssige forhold – som f.eks. mineralmangel eller overforsyning med kulhydrater – kan sandsynligvis også nedsætte styrken af klovenes horn, hvorved skader nemmere opstår.

 

Igennem soens liv udsættes klovene også for store belastninger i form af ammoniakforbindelser fra gødningen på gulvene samt konstante skift mellem fugt og udtørring pga. flytninger mellem de enkelte staldafsnit. Begge dele nedbryder hornets styrke. Selve gulvtyperne i staldene er også af betydning. Plastriste og dybstrøelse giver ikke den nødvendige og naturlige slitage af klovene, og det øger risikoen for forvoksede klove og deraf følgende fejlbelastninger. Modsat giver meget slidte og ru betongulve øget anledning til de såkaldte såle- og balleknusninger på den bagerste del af klovene.

 

Vi har ofte ved besætningsbesøg kunnet konstatere, at der ved montering af inventaret – typisk ved transponderstationer – er anvendt bolte og møtrikker, der stikker flere cm op over gulvniveauet. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan en klov har det, efter at have trådt på en sådan! Afrevne biklove ses også med jævne mellemrum. Denne skade opstår typisk når biklovene kommer mellem spalterne i forbindelse med en udskridning eller når soen vender sig. Specielt i stalde hvor der er social uro og hvor søerne skal prøve kræfter med hinanden, er denne skade hyppigt forekommende.

 

Bedre forhold på ønskesedlen

Klovsundhed er som det fremgår påvirket af forskellige ting, som involverer forhold omkring indretning af stalden. Ved nybyggeri skal alle disse ting optimeres for en bedre klovsundhed, og der må gerne investeres lidt ekstra, således stalden ikke bliver årsag til at søerne sættes ud for tidligt.

 

Der til kommer management omkring pasningen. Kan overbrusningen i de ” fugtige” måneder reduceres vil et minimum, så giver det en bedre klovsundhed.

 

Som en murstensvæg

Selve kloven kan også gøres stærkere og kan bedre modstå ”ikke optimale” forhold. Blandt klovens mange byggestene er det specielt mikromineraler (kobber og zink) samt biotin, som er i fokus i relation til klovsundhed. Billedligt talt er biotin et udtryk for mørtlen i murstensvæggen, mens mikromineraler er med til at sikre murstenens kvalitet. En mangelsituation på én af de to komponenter er med til at give en svagere klov.

 

Der findes mange forsøg og erfaringer med zink til kvæg, som viser, at zinkmangel giver revner i kloven, manglende sårheling og manglende dannelse af hudceller.

 

Tilsvarende findes der god dokumentation fra køerne, som viser at kobber påvirker klovens horndannelse og hårdheden.

 

Stigende behov og faldende tilførsel

Flere forhold omkring i nutidens svineproduktion har øget behovet for flere mikromineraler. Løsgående søer, øget produktivitet og faldende normer på grund af lovgivningen er modstridende, og i stadig flere besætninger ses resultatet som dårligere klovsundhed.

 

Den traditionelle forsyning med kobber og zink sker gennem uorganiske mineralkilder så som zinkoxyd og kobbersulfat. Produkterne er kendetegnet ved at være relativ billige i pris og har en biotilgængelighed (optagelighed fra tarmen) på ca. 20 %. Det glæder for eksempel zink. Vi kan ikke øge mængden i foderet, så den eneste mulighed er at vælge produkter, som har en øget biotilgængelighed.

 

Organiske mineraler har en væsentlig bedre biotilgængelighed sammenlignet med de uorganiske. Et organisk mineral er en metal-ion (kobber eller zink) bundet til en eller flere aminosyrer (max. tre). Anvendelse af denne type produkter øger biotilgængeligheden med 100 pct.

 

Forsøg i praksis

Hos en kunde i Svinevet’s praksis var der i begyndelsen af 2006 store klovproblemer. Besætningen behandlede mange søer i drægtighedsstalden mod benlidelser og hævede ben.

Inden foderet blev ændret (uorganisk kobber og zink blev erstattet med Vit-Omic fra Vitfoss) blev klovene på alle søer i farestalden vurderet. Specielt forhorning af ballen (under kloven) blev vurderet fra 0 – 3, hvor nul er en blød og fin balle, mens tre er en fortykket og forhornet balle.

 

Gennemsnittet for hele besætningen var 0,95, og kun 25 pct. af søerne havde en ”balle” uden forhorning, og 25 % havde forhorning i grad 2 og 3.

Efter at have brugt organiske mikromineraler i 6 måneder er der sket en markant forbedring af klovsundheden i besætningen. En ny runde med klovscoring viste, at gennemsnittet nu var 0,31 og 70 pct. havde ingen bemærkninger til klovsundheden og under ca. 1,5 pct. havde forhorning i grad 2 eller 3.

 

Vurdering af klovene er starten

Alle kan vurdere klove, og vi vil opfordre besætninger med klovproblemer til at bringe emnet i fokus, næste gang dyrlægen eller konsulenten kommer forbi. Alle kan vurdere klove, og 2 mand kan vurdere 100 søer på 1 time. Så det er med at komme i gang.