Lawsoniasaneringer

Introduktion

I forbindelse med en totalsanering af APP, MYC, PPRS samt AR i et sohold på 900 søer med multisiteproduktion og salg af 30 kg´s grise, blev det besluttet (pga. kliniske diarreproblemer i klimastaldene) at foretage en samtidig sanering af Lawsonia intracellularis. Hensigten med dette paper er at beskrive den anvendte metode og vise resultaterne af saneringen.

 

Materiale og metoder

Der blev gennemført en totaltømning af både soanlægget samt de 3 selvstændige fravænningsstalde. Alle produktionsenheder blev sat i blød, vasket med sæbe samt desinficeret med Virkon-S opløsning (2 %). Samtidig blev gyllekummerne fyldt med en blanding af hydratkalk og vand (15 kg/100 l). Herefter stod staldene tomme i mindst 3 uger jf. gældende danske SPF-regler for godkendelse til produktion med højeste status.

Ekstra karantænestalde blev lejet til indsættelse af nye, indkøbte SPF polte. Poltene blev blodprøvet og konstateret lawsoniapositive (ELISA). De højdrægtige gylte blev medicineret med opløseligt Tylan (Tylan®, Elanco) via drikkevandet i minimum 14 dage op til hjemtransport til soholdet. Dosis var 5 mg/kg lv. På flyttedagen blev gyltene vasket med højtryksrenser og oversprøjtet med en 2 % Virkon-S opløsning. Inden flytning op på den rengjorte og desinficerede transportvogn, blev gyltene drevet igennem en smal gang, hvor gulvet var dækket med en række skummadrasser, der ligeledes var gennemvædet med en 2 % Virkon-S opløsning. Efter ankomsten til soholdet blev gyltene yderligere behandlet i minimum 14 dage med opløseligt Tylan via vådfoderet i en dosering på 5 mg/kg lv.

 

Opfølgning

Efter sanering blev der fravænnet grise til de 3 klimastalde i 6 uger, således at de største grise havde en vægt på 30-40 kg. Fra denne vægtklasse blev der udtaget 10 blodprøver hver måned i 3 måneder og disse blev undersøgt for lawsoniaantistoffer (ELISA). Fravænningsgrisene blev desuden overvåget klinisk for tegn på diarré.

 

Resultater

Succeskriterierne for saneringen har været øget tilvækst, mindre kliniske problemer med diarré, et lavere medicinforbrug samt lawsonia antistofnegative blodprøver (ELISA).

 

De kliniske problemer med diarre i klimastaldene blev markant reduceret i denne besætning i sammenligning med situationen inden saneringen samt med andre lawsoniapositive besætninger.  Siden saneringen har der været grise i klimastaldene i ca. 6 mdr. og der har i denne periode ikke været anvendt antibiotika på populationsniveau (foder- eller vandmedicinering).

Den daglige tilvækst er steget fra 446 g daglig før saneringen til 568 g efter saneringen. Også foderudnyttelsen er markant forbedret. De 3 x 10 blodprøver udtaget fra 30-40 kg´s grisene over 3 mdr. var alle negative for lawsoniaantistoffer (< 10 ved ELISA).

 

Diskussion

Det markante fald i kliniske diarréproblemer, lavere antibiotikaforbrug samt forbedrede produktivitetsresultater på specielt tilvækst og foderforbrug i forbindelse med lawsonia negativ produktion er ligeledes fundet af (1) og (2).

Hvis en sådan sanering foretages i forbindelse med at sobesætningen skal tømmes ad anden årsag, er det forholdsmæssigt enkelt, at eliminere lawsoniabakterierne ved samme lejlighed. De relativt lave medicinomkostninger (ca. 2 Euro/100 kg) sammenholdt med de forbedrede produktionsresultater efter saneringen gør det desuden økonomisk attraktivt at indregne en lawsoniasanering i et totalsaneringsprogram.

Den meget kraftige stigning, der er set i foderomkostningerne i år pga. stigende kornpriser gør, at fokus skal øges betragteligt på forhold i produktionen, der nedsætter foderudnyttelsen – herunder infektion med Lawsonia intracellularis. Et øget foderforbrug på bare 0.1 FEs/kg tilvækst svarer p.t. til ca. 1.8 Euro/produceret svin, og det er meget sandsynligt, at lawsoniainfektionen nedsætter foderudnyttelsen med mere en 0.1 FEs/kg tilvækst.

 

Konklusion

Lawsoniasanering er relativt let at planlægge, udføre og få til at lykkes, hvis den foretages i forbindelse med en totalsanering. Ud fra en økonomisk og velfærdsmæssig betragtning rummer den nogle oplagte muligheder, der, trods betydelig risiko for reinfektion inden for de første 1½ til 5 år (2), bør udnyttes ved totalsaneringer af sohold og følgeproduktion.
 

Referencer

1.                                H Bundgaard, (2000). IPVS 2000.

2.                                P Conradsen,  (2006). IPVS 2006.